Upcycling af rullebord
Det her bliver mit første upcycling projekt, som jeg kommer til at ligge op. Jeg har i lang tid været fan af farven kobber. Jeg synes bare den tilføjer noget personlighed og karakter i et ellers moderne hjem. Jeg ville derfor gerne finde et møbel til badeværelset, som skulle være i kobber.
Jeg tog derfor på Genbrugsshopping, og faldt over et gammelt og lidt slidt rullebord til KUN 20 KR! Jeg købte derefter en kobber spray maling i Jem og Fix til ca. 60 kr.
Jeg er selv ret vild med resultatet, og synes jeg har opnået et helt nyt udtryk til badeværelset, der gør det mere interessant at træde ind i.


Hvad skal du bruge?
- Rullebord evt. fra genbrugsen
- Kobber Spray Maling fra Jem og Fix, 50 kr.
- Klud og rengøringsmiddel
Sådan gør du:
- Rens rullebordet med en klud i alle kroge, så det er helt rent og klar til at blive spraymalet.
- Når den er tør, spraymaler du bordet (helst i en afstand på 20 cm), så malingen sætter sig pænt og ikke kommer til at løbe. Giv den gerne flere omgange med det samme, så du føler den er dækkende.
- Stil den til tørre i nogle timer, og så er den klar til brug!
TIPS: Kan også bruges i et køkken, til dine flotteste gryder eller som bar-bord.
FØR BILLEDE KAN SES NEDENFOR! Desværre en anelse sløret.
