DIY IKEA-HACK taburet

2019-03-02

Make-up stol eller pynte bord/puf for under 100 kr! Jeg har i lang tid ledt efter en lille skammel, som jeg kunne bruge som en "make up" stol. Men de koster alligevel en del i forhold til hvor lille et møbel det egentlig er. Så jeg prøvede istedet at pifte min gamle ikea skammel op med noget lækkert velour stof, og jeg er helt vild med resultatet! Og så var det så billigt og nemt!

DET SKAL DU BRUGE:

  • Marius taburet fra IKEA (25 kr)
  • Skum/fyld (evt. fra stof og stil 30 kr)
  • Gult velour stof (Stof og Stil 40 kr) 
  • Elastik 

STEP BY STEP GUIDE

  1. Start med at tegne efter sædet på taburetten på det hvide fyld. Klip det derefter ud, så det passer med sædets størrelse. 
  2. Mål nu omkredsen af sædet, og klip derefter elastikken 15 cm kortere end omkredsen er. 
  3. Tegn derefter en cirkel på stoffet som er ca. 5 cm større end sædet, og klip det ud. 
  4. Bøj kanten rundt, så der er plads til at få et elastik igennem, og syg derefter kanten hele vejen rundt (undlad et lille åbent stykke til elastikken)
  5. Tag nu elastikken igennem stoffet, og syg enden sammen. 
  6. Betræk nu sædet på stolen, og sæt det derefter fast til benene på taburetten. 

TIPS: Man kan bruge det som både bord/puf, eller en make up skammel, som man kan se på billedet nedenunder. Brug det resterende stof til at lave pudebetræk, da det skaber en god sammenhæng i rummet, at farven går igen. 

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang